Hvad sker der med et dødsbo?

Når en person går bort, efterlader vedkommende sig mere end bare en kreds af sorgfulde pårørende. De materielle ejendele og økonomiske anliggender samlet benævnt som dødsboet skal ordnes og fordeles korrekt. I denne svære tid rumsterer mange følelser, og at skulle håndtere de lovmæssige og praktiske aspekter af et dødsbo kan virke uoverskueligt. Denne artikel er her for at guide de pårørende trygt igennem denne komplekse proces.

Den første tid efter dødsfaldet

I de dagene, der følger lige efter at ens kære er gået bort, kan tanken om at skulle tage stilling til arv og dødsbo virke ubetydelig i forhold til den smerte og sorg, som familiemedlemmer og venner gennemgår. Det er naturligt og fuldstændig forståeligt. I denne periode handler det primært om at finde støtte hos hinanden og være til stede under afskedsceremonierne.

Det er også i denne tid, det administrative begynder for de pårørende. Der skal udfyldes dødsanmeldelser til myndighederne og tages hånd om den afdødes økonomi og ejendele. De pårørende har her mulighed for, sammen eller hver for sig, at beslutte, hvorvidt de selv vil stå for opgørelsen og delingen af dødsboet, eller om de vil overlade det til en bobestyrer, som kan være en advokat eller en anden parts person, der professionelt har erfaring med at håndtere dødsboer.

Administrative skridt i forbindelse med et dødsbo

Når de første dage er passeret, og den umiddelbare sorg har fået plads til også at tænke mere praktisk, begynder den mere administrative del af arbejdet med et dødsbo. For at kunne administrere dødsboet efektivt og efter lovgivningen, skal pårørende igennem en række vigtige skridt.

Først og fremmest skal der indhentes en skifteretsattest, hvilket kræver at alle arvingerne er enige om, hvem der skal stå for at administrere dødsboet. Er man bl.a. nærmeste pårørende, kan det være en fordel selv at påtage sig rollen som bobestyrer. At være bobestyrer indbefatter at man skal have det fulde ansvar for at sørge for betaling af regninger, eventuel salg af ejendomme og værdigenstande samt fordeling af midlerne i dødsboet til de retmæssige arvinger.

Andre opgaver en bobestyrer eller pårørende skal tage hånd om kan indbefatte, men er ikke begrænset til, at standse afdødes løbende abonnementer, sikre ejendele, og vurdere værdi af personlige effekter. Denne del af processen kan være enorm krævende både følelsesmæssigt og tidsmæssigt, og det er umådeligt signalværdigt at de pårørende erfarer at tage sig tid, at give sig selv og hinanden den nødvendige tid, der skal til.

Fordelning af værdier og minder

Det næste stadie i arbejdet med et dødsbo fokuserer på at fordele afdødes værdier og ejendele blandt de pårørende, som arver ifølge testamentet eller loven. Det kan strække sig fra den praktiske tildeling af økonomiske aktiver til den mere emotionelle opgave at dele personlige effekter, der gemmer på dyrebare minder. Det er vigtigt at nævne, at indirecte ønsker om fordeling af personlige ejendele somme tider kan føre til meningsforskelle mellem pårørende, og et konstruktivt dialog og et åbent sind får stor rolle for at finde løsninger.

For mange pårørende kan processen med at sortere og fordele minder og ejendele helt konkret puste liv i fælles historier og styrke følelser af samhørighed i familierne. Uanset hvordan værdier og ejendele bliver nøje gennemgået og fordeles, er faktummet at de pårørende fx ved hjælp af billeder, smykker eller andre genstande, kan håndtere sorg og sammen formidle dette videre til efterladte.

Når dødsboet afsluttes

Til sidst, når alle dokumenter er underskrevet, ejendele solgt eller fordelt, og dødsboet afsluttet, kan pårørende tage det endelige skridt det at lukke og afslutte kapitlet. Ingen guide kan perfekt forberede de pårørende på den omvæltning, håndteringen af et dødsbo kan betyde. At de pårørende går igennem denne labyrint af følelser og bureaukrati sammen kan bidrage til, at deres bånd forstærkes.